Tag filter: Beretninger

Flyvende sæsonstart for CB66

easter2010.jpg
Med hele 11 tilmeldte CB66'ere fra Danmark, Sverige og Tyskland til Hellerups Sejlklubs påskestævne har CB66 klassen lagt forrygende ud i 2010. Udover rekordtilmeldingen var feltet beriget af kendte danske rorsmænd som Jesper Radich, Mads Christensen og Peter Warrer og der var derfor hård kamp om placeringerne i samtlige sejladser. I sol og med frisk vind fra sydøst blev der afviklet 3 gode sejladser lørdag. Der blev ikke sejlet søndag grundet for megen vind. Mads Christensen viste fra start, at turen over Atlanten i november og december 2009, ikke har sløret hans evner til at håndtere også mindre både og med placeringerne 1-1-3 vandt Mads ombord på "Mænd der elsker kvinder" / DEN 155 stævnet foran Jesper Radich og Eigil Mølgaard på 3. pladsen. Hele resultatlisten kan ses her: Resultater Påskestævne 2010. Det var også godt at se de mange nye besætninger, som er kommet til klassen, hvilket lover godt for resten af sæsonen.
 
Mens vi søndag ventede på land var det store samtaleemne Kieler-ugen, hvor CB66 deltager for første gang. 18 svenske besætninger har allerede meldt interesse og der ventes 30 både til start og igen er der danske stjernebesætninger, der allerede har annonceret deres deltagelse.

Første sejltur 2010

Som opvarmning inden påskestævnet i år var Cheval Blanc på vandet for første gang. Man kunne ikke ønske sig en bedre start på sæsonen, først tilrigning og gennemgang af blokke og tovværk efter et langt vinterhi, så op med masten, i med båden, 8 m/s fra vest, ud af havnen op med gennakeren, båden letter og loggen siger 13 knob :-)

SÅ VED MAN HVORFOR MAN SEJLER CB!!

hellerup_påske_2010.jpg

Vi endte helt ude ved Middelgrunden inden vi fik tørret grinet af og kom i tanke om at det tager lidt længere tid at komme den anden vej.

Vi ses i weekenden til påskestævnet!